mandag den 16. april 2012

Ferieønsker: Bali

Der findes rigtig rigtig mange steder jeg godt kunne tænke mig at besøge i nogle uger, og Bali har i mange år stået øverst på ønskelisten.

Bali, ø i det centrale Indonesien øst for Java, adskilt herfra af et smalt stræde (3 km); 5560 km2, 3,9 mio. indb. (2010). 
Eneste store by er provinshovedstaden Denpasar (788.500 indb. (2010)).
      Bali ligger tæt ved ækvator med en gennemsnitstemperatur på 28-30 °C året rundt og regntid fra oktober til marts. Øen ligger som toppen af en ung bjergkæde, og en gruppe af aktive vulkaner optager en stor del af det centrale Bali. Det hinduistiske hellige bjerg Gunung Agung (3142 m) er øens højeste.

Ser der ikke bare skønt ud! Ü






Alle billeder er lånt fra fdm-travel.dk
Tekst fra Gyldendal - Den store danske encyklopædi 

søndag den 15. april 2012

Titanic i 3D

I aftes tog datteren og jeg i biografen for at se Titanic i 3D.
Det var første gang for mit vedkommende, at skulle se en film i 3D, så jeg var helt sikker på, at jeg ville få spat af at have briller på så længe. 
(Jeg bruger kun briller, når solen skinner Ü )
Hele 194 minutter varede filmen, og selv om både datteren og jeg kender filmen ret godt, var det alligevel en god og anderledes oplevelse, og kun den sidste halve time var jeg øm over næseryggen pga. brillerne.



Titanic vil altid være en hjertenskærende historie om den tekniske og menneskelige arrogance der herskede, og desværre kostede en masse mennesker livet.
At se det hele i 3D gjorde mig egentlig rasende op til flere gange, fordi det bliver så nærværende - alle de døde kroppe er helt tæt på een - og mange mange flere kunne havde været reddet, hvis der havde været flere redningsbåde.
Skibet der ikke kunne synke ..... sank :(



lørdag den 14. april 2012

Stefan M. Block: En fortælling om at glemme


Jeg startede lidt bagvendt med at læse Stefan Merrill Block, for jeg læste først hans anden bog "Stormen udenfor" og blev så begejstret for den, at jeg måtte læse hans første bog: En fortælling om at glemme.
Begge bøger tager udgangspunkt i hans families sygehistorie, og det er ikke læsning "for små børn".
I "En fortælling om at glemme" kommer vi helt tæt på den forfærdenlige sygdom Alzheimer. Jeg håber aldrig jeg får den sygdom tæt på livet!
Bogen handler dog om meget andet, og jeg kan på det varmeste anbefale den, hvis man er til en bog med menneskelig substans Ü

Litteratur.dk skriver:
Smuk og utrolig velskrevet historie om Kærligheden, Livet og Erindringen.

Abel, en gammel pukkelrygget særling, og den ensomme dreng Seth kender ikke hinanden, men de har pænt meget til fælles. 
Lad os starte med Seth først. Da hans mor pludselig mister hukommelsen og forvirret render rundt om natten ude i kvarteret med en kuffert fuld af råddent pålæg, står det klart at noget er helt, helt galt. Moren har Alzheimers, en genetisk disponeret variant der rammer tidligt i livet. 
Seth er en klassisk nørd, og det falder ham naturligt at lukke sig inde med neurologiske hovedværker om Alzheimers, og han begynder tilmed at bruge al sin tid på at investigere morens mystiske familieforhold.
Abel bor på slægtsgården - livet, kærligheden og væggene er forfaldet om ørerne på ham. Hans kontakt til andre levende væsner begrænser sig til en mølædt krikke.
Abel husker det hele, midt i sin ensomhed, brorens kone, som han elskede, og de mageløse historier, deres mor fortalte om fantasilandet Isidora - et sted, hvor tanken ikke findes. 
Seth kender også landet Isidora fra fortællinger som hans mor har fortalt. Da han var barn, satte hun engang et kryds på et kort over Texas med ordene om at her var den hemmelige indgang til landet.
Selvom Seth godt ved, at Isidora er skabt i fantasien, er det det eneste spor, han har at gå efter for at finde svar om moren og måske hendes sygdom.
’En fortælling om at glemme’ er en rørende og tankevækkende historie om den afmagt og fortvivelse der følger med Alzheimer-diagnosen. Romanen er alvorlig, men rummer en visdom, eller livsbekræftende indsigt om man vil, hvilket giver lidt samme mavefornemmelse som f.eks. Mark Haddons ’Den mystiske sag om hunden i natten’ og Foers ’Ekstremt højt og utroligt tæt på’.
Det er en utroligt velskrevet roman med masser af substans og stof til personlig tankeflugt. Fortællingen er komponeret af charmerende lune, firkantede facts og en art magisk tænkning. Det er en historie om kærlighed, skæbne og livsvalg. Alle med en sjæl kan være med her!

torsdag den 12. april 2012

Min første Give away præmie

Ihhhh, jeg er så glad for, jeg har vundet min første Give away præmie Ü
Jeg har deltaget hos Meyland Design og trods en masse deltagere var jeg så heldig at vinde Trin 2 - Stofbunken



I dag kom Postmand Per så med præmien, og hold så lige op en STOR bunke super fede stoffer!!



Vejret er gråt og regnfuldt = ikke til at tage ordentlige billeder, så Mia jeg håber du tilgiver mig, at jeg låner dit billede Ü

Jeg siger 1000 TAK for den overvældende flotte præmie, og har da allerede et par ideer på bedding ;-)

tirsdag den 10. april 2012

I gang med at spise foråret

I mine øjne er foråret, uden sammenligning, den bedste årstid, og i år har jeg glædet mig ekstra meget.
Sidste år fik jeg øjnene op for ramsløg (i min "baghave" ved søen) og da sæsonen sluttede var jeg helt ke' af det. Så skulle jeg vente i mange mange måneder på denne lækre velsmagende og ikke mindst GRATIS spise. 
Nu er de friske skud kommet JUHU, så torsdagssuppen (vi spiser suppe hver torsdag hele året rundt) skulle naturligvis være ramsløgsuppe.

Årets første høst MUMMSSS

Grundig skyllet - man ved aldrig om der har været en hund forbi ...
Hvis du har lyst til at se opskriften på ramsløgsuppe, og i øvrigt flere opskrifter med ramsløg der løbende vil blive tilføjet, må du hoppe over på min mad blog:

Har du smagt ramsløg?


fredag den 6. april 2012

Gratis påskeæg fra farvehandleren

Disse påskeæg er super børnevenlige at lave, så står du og mangler et lille projekt til børnene/børnebørnene er denne diy genial.


Du skal bruge følgende:
  • Farveprøver fra farvehandleren
  • Skabeloner til at tegne ægget efter (Jeg tegnede med løs hånd på kraftigt karton)
  • Blyant
  • Tråd i forskellige farver
  • Synål
  • Saks

Lav så mange du/I orker - sæt tråd i og hæng dem op på smukke grene.
Vi er så heldig at have en troldhassel der har fantastisk smukke grene.




Min datter (11 år) ser ikke længere det store lys i at være kreativ med sin mor ...... men Justin Biebers spæde røst og Internettet blev dog alligevel sat på stand by, da jeg præsenterede dette projekt for hende ;-)

torsdag den 5. april 2012

En lille fjer på

I Sverige pynter de træer og buske med fjer i Påsken, for at symbolisere forårets kommen. 
Selv om det nu er flere år siden vi havde sommerhus i Skåne, husker jeg (næsten)  hvert år på den hyggelige tradition, og ved et hurtigt kik i mine "hemmelige" skuffer fandt jeg en lille beholdning af fjer.
De blev sat på vores troldhassel - er det ikke bare fint? Ü



Lige inden fjerne blev sat på, satte denne flotte fugl sig i toppen - sikkert for at få et overblik over hvor dens mage var.


Der er et fantastisk fugleliv ved troldhaslen og i langt de fleste tilfælde er de søde til at dele den udhængte mad mellem sig.
Navne på fugle er ikke min spidskompetence, men vi har nok de første 6-7 forskellige arter på besøg hver dag Ü


onsdag den 4. april 2012

Som det hele gror

Hvis jeg stod 1 time og kiggede på bl.a. mine rabarber og løvstikke, ville jeg uden tvivl kunne se, at de skyder i vejret med turbo fart!
På 2 dage er de gået fra at være små skud til at have blade og stængler.


Jeg glæder mig til rabarberkompotten Ü

Jeg kan faktisk ikke lide løvstikke ..... Men flotte er de.

Påskeliljerne har været i blomst i en lille uge.
Tulipanerne står på spring.

Jeg ELSKER foråret - ubetinget den bedste årstid! Ü


Kristina Ohlsson: Tusindfryd


Jeg har tidligere læst Kristina Ohlssons bog Askepot, så det var helt naturligt, at jeg også måtte læse hendes nye: Tusindfryd.
Jeg håber ikke jeg fornærmer nogen, men bøger af denne art og genre betragter jeg som "pixi-bøger". De er letlæselige, lige ud af landevejen og åbner ikke for den store refleksion.
Det betyder dog absolut ikke, at de ikke er spændende - bare at jeg læser dem lyn hurtigt.

Litteratursiden.dk skriver om Tusindfryd
Medrivende og nervepirrende krimi med den civile efterforsker Fredrika Bergman i en sag om dobbeltmoral, griskhed, illegal indvandring og destruktiv søskenderelation
Fredrika Bergman fra den efterforskende enhed under Stockholms politi involveres i en sag, hvor en præst har skudt først sin hustru og derefter sig selv. Det ligner en selvmordspagt, og da der ligger et afskedsbrev, hvori præsten begrunder beslutningen med, at de ikke kan leve videre, efter at deres ældste datter er død af en overdosis, synes sagen i første omgang ganske ukompliceret. Præsten har imidlertid været involveret i en organisation, der skjuler illegale flygtninge, og da der dukker flere lig op i indvandrer- og flygtningemiljøet, begynder parrets død mere og mere at ligne et dobbeltmord. Og hvor er den anden datter?
Mens parrets død efterforskes, sidder Ali fra Irak indespærret i en lejlighed i Stockholm og afventer sin skæbne, og en ung, svensk pige bliver i Bangkok frarøvet sin identitet bid for bid, hvilket er mareridtsagtigt godt beskrevet. Undervejs oprulles også historien om et nyt flygtningenetværk, der med grumme bagtanker, smugler flygtninge hurtigt og billigt til Sverige.
Vi mødte Fredrika Bergman første gang i 'Askepot', hvor hun blev ansat i efterforskningsgruppen som eneste civile efterforsker, hvilket gav en del problemer i forhold til mændene i afdelingen. Der er stadig en del mistro til Fredrika, og hun har også sin personlige kamp at kæmpe, idet hun er højgravid med sin gifte elsker. Teamet omkring Fredrika og deres indbyrdes relationer er troværdigt og nuanceret beskrevet - Kristina Ohlsson forstår nemlig at blande det private ind i handlingen, så det ikke føles påklistret. Man får endog en vis sympati for afdelingens ”Karl-Smart”, der ufrivilligt sendes på kursus i kønnenes ligestilling for at sammenligne kanelsnegle med dele af den mandlige anatomi.
Det er en til tider kompleks historie, hvor man skal holde tungen lige i munden. De forskellige handlinger kædes dog efterhånden sammen, selv om de sidste brikker først falder på plads til allersidst.
Kristina Ohlsson har haft en karriere både som kontraterroristekspert i Wien og har været ansat som sikkerhedspolitisk analytiker ved Rikspolitistyrelsen i Stockholm, og hendes krimier ligger på mange måder langt fra den traditionelle femi-krimi. Vi venter med spænding på flere krimier om Fredrika Bergman. Den tredje er udkommet i Sverige.

mandag den 2. april 2012

Skal du lave perleplader?

Da jeg i går i Politiken læste følgende overskrift: Perleplader vandrer byen rundt i Påsken troede jeg ærlig talt, at der var tale om en aprilsnar.
I artiklen står der:

Påsken står i perlepladernes tegn.


Sammen med perlepigerne Oeps Crew har DR's kunstklub bedt danskerne om at lave deres egen perleplade, placere den et sted i det offentlige rum, dokumentere den via et foto og så forlade den igen.
Håbet er, at en forbipasserende snupper perlepladen, placerer den et nyt sted og tager et nyt billede af den, så de farvestrålende plader på den måde kan fungere som kunststafetter.
Netop nu sidder 100 personer landet over og sveder over plastikperlerne. Blandt andet har en sønderjyde sat sig for at producere 100 perleplader før onsdag, hvor pladerne starter deres færd rundt i landet.
Nu har jeg tjekket om det var en aprilsnar eller ej, og det er det ikke! Den er god nok Ü
Billede fra dr.dk
Her kan du læse meget mere om eventen.
Overvejer du at deltage?
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...