Viser opslag med etiketten Kæresten. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kæresten. Vis alle opslag

fredag den 30. marts 2012

Ups .....

Det er mit klare indtryk, at det normalt er kvinderne der husker mærkedage, mens mændene typisk ikke husker sådanne.
Her i familien er der også rykket rundt på "kønsrollerne" i forbindelse med at huske mærkedage ...
Min kæreste og jeg så hinanden første gang for præcis 9 år siden - vi blev dog først kærester senere på året, men hvert år på dags dato, køber han en stor buket blomster, og hvert år har jeg glemt at det er mærkedag ........
Min "undskyldning" kunne jo være, at han ofte køber en buket blomster til mig, så hvordan skulle jeg dog kunne huske, at lige præcis een dag om året, er det grundet en mærkedag. ;-)

Den smukke 9 års dag buket

Med Påsken lige om hjørnet fik jeg også disse smukke æg


Han husker også altid, at grøn er min yndlingsfarve ;-)
Endnu engang kan jeg kun skrive, at ham har jeg godt været heldig med, og er glad for, at han har været min i 9 år, og helt sikkert også er det om 9 år!

fredag den 16. marts 2012

Tillandsia

Som en anden Piet van Deurs spurgte jeg kæresten: Hvad er det?
Han kom hjem fra Netto med en plante, jeg bestemt ikke har set før.



Planten hedder Tillandsia (Epifyt tillandsia) og findes i et utal af sorter.

På tillandsia.dk står der:

Tillandsia er en unik, eksotisk luftplante - ikke to er ens.
Epifyt kommer af de græske ord epi: på og fyo: jeg gror.
Tillandsia er opkaldt efter den svenske læge og botaniker Elias Tillands (1640-93).
Epifyt Tillandsia er en plante, der gror på andre planter, på el-ledninger, master mv. uden at tage næring herfra. Når planten bliver for lang, knækker den af og bæres af vinden til næsten levested. Planten ses i regnskove, bjerg- og ørkenområder i central, syd og sydlige Nord Amerika samt i Mexico og er i familie med ananasplanten.
Planten gror ikke i jord men kan placeres på et hvilket som helst underlag og trives uden anden næring end ilt og vand. Mange arter har slet ikke rødder, men må optage både vand og næringsstoffer gennem overhudens celler. Da planten ikke på nogen måder har været i forbindelse med jord er den yderst hygiejnisk.
Den kan bruges til dekorationer, løst liggende i vindueskarme eller hængende.
Kun fantasien sætter grænser for brugen af denne unikke luftplante.

Denne Epifyt tillandsia er produceret i Guatemala. Farmens produktion er bæredygtig, tillige påtager de sig et socialt ansvar i forhold til befolkningen og deres ansatte.
De er selvproducerende, hvilket betyder, at de ikke tager planter fra naturen, men tværtimod er med til at udsætte planter, der er truet af udryddelse og derved er med til at bevare naturen. Farmen er medlem af CITES (Convention on International Trade in Endagered Species of Wild Fauna and Flora)

En eksotisk og bæredygtig plante - spændende hvad den udvikler sig til Ü

lørdag den 3. marts 2012

Must have: Skytten fra Royal Copenhagen

I flere år har jeg gået og luret på, at Skytten fra Royal Copenhagen skulle komme på udsalg, men det sker desværre ikke. :(
Jeg synes den er hel fatastisk flot - lige som de andre stjernetegn.
Jeg er SÅ meget Skytte, og jeg elsker det Ü

Billede fra Inspiration

Figuren er 23,5 cm. høj og koster desværre 999,95 kr.
Jeg skal nu nok få fingrene i den en dag Ü


OPDATERING: Det er fuldstændig sindssygt!! Jeg lavede dette indlæg for over en uge siden, men fik det ikke posted, og gæt lige hvad kæresten kom hjem med torsdag aften? Han kom hjem med min Skytte!!!
Ham har jeg godt nok været heldig med Ü


lørdag den 18. februar 2012

DIY: Tulipaner

Min kæreste har altid været super sød til at komme hjem med en buket blomster, men som billedet her under viser, er han ikke altid lige kritisk i sit valg. ...... De er jo nærmest allerede døde .... Snøft ....



Jeg er bestemt ikke vild med at afkorte blomster, (hvorfor jeg aldrig bliver blomsterbinder), men her måtte jeg være hård og kontant!
Alle blade blev fjernet, og tulipanhoveder med lille stilk blev sat i en sød lille vase.
På den måde blev det alligevel en smuk buket Ü
Samme fremgangsmåde er også tidligere brugt, når en ellers flot buket tulipaner begyndte at se kedelig ud.

Husk at skifte vand hver dag, og stil dem evt. køligt om natten Ü



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...