Efter at have læst denne lille sag på små 700 sider, var det for armene en fornøjelse at gå i gang med "De ufuldkomne", men spænding var der nu ikke meget af. Jeg ved ikke ...... den efterlader ikke rigtigt noget indtryk.
Den blev bare læst og næste bog flået frem.
Litteratursiden.dk skriver:
Fascinerende og stærk debut der fører os bag de kulørte kulisser på en international avis.
Den engelsk/canadiske romandebutant Tom Rachman har altid ønsket at skrive en roman, men mente selv at det nok var bedst at opbygge noget erfaring inden han forsøgte sig. Derfor uddannede han sig til og arbejdede som journalist, og han skrev derefter et brag af en roman der udkom på engelsk i 2010 - og nu kan læses på dansk.
Omdrejningspunktet i denne roman er en unavngiven engelsksproget avis med base i Rom – startet op af en engelsk rigmand i 1950’erne. Trods modvind og omgivelsernes undren over motiverne bag opstarten, overlever avisen frem til vor tid hvor vi stifter bekendtskab med dele af dens stab.
Omdrejningspunktet i denne roman er en unavngiven engelsksproget avis med base i Rom – startet op af en engelsk rigmand i 1950’erne. Trods modvind og omgivelsernes undren over motiverne bag opstarten, overlever avisen frem til vor tid hvor vi stifter bekendtskab med dele af dens stab.
Historien byder ikke på en decideret lineær handling da den er delt op i afsnit, hvor hvert enkelt er tildelt en medarbejder på avisen, fra chefredaktør til nekrologskribent samt en enkelt trofast læser. Mere eller mindre skæve eksistenser folder sig ud som enkeltstående skæbner for til sidst at fremstå som et samlet hele, der medfører at man sidder tilbage og føler at man har læst et perfekt og helstøbt mesterværk. Eksempelvis møder man den fallerede udenrigskorrespondent i Paris der desperat forsøger at holde liv i karrieren, samt den kærlighedshungrende erhvervsjournalist der trods et skarpt intellekt lægger sig på maven for den første mand der skænker hende en form for opmærksomhed.
Strøet ind imellem personafsnittene er der korte passager, hvor man følger avisens generelle historie fra opstarten i 1953 frem til 2007 hvor avisens skæbne endeligt afgøres.
Sprogbruget er flydende talesprog, og man lader sig rive med fra første side og dukker først op til overfladen når sidste side er vendt. Det psykologiske indblik i det miljø og de personer, man præsenteres for, vidner om forfatterens empati og menneskekendskab. Man kan ikke undgå at fatte interesse og sympati for hver enkelt personlighed.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar