søndag den 26. februar 2012

Must have: Kähler Omaggio vase

Det må været gået helt galt med mit shopping-gen ved undfangelsen, for jeg ejer stort set ikke det gen.
På trods af at jeg er kvinde, ejer jeg ikke 75 par sko, ti garderobeskabe med tøj, eller hiver i flæng ned af hylderne i diverse butikker. .....


Jeg elsker at ose rundt i Bahne og synes de har SÅ mange skønne ting, men oftest kommer jeg ud med intet, eller kun meget få køb.
Næste gang SKAL jeg dog have denne lækre Kähler vase. 



Billedet er fra Bahne og vasens pris er 399,95 kr.



torsdag den 23. februar 2012

DIY: Strikkede karklude

Kvinderne i min familie har været og er ekstrem dygtige til at strikke.
I al beskedenhed, har jeg da også lavet mange fine strikkede ting, som dog aldrig blev monteret og brugt .....
Nu er der (igen) gået en del år siden jeg sidst har strikket, og for ligesom at få gang i det igen tænkte jeg, at karklude ville være et godt start-projekt.


Nu overvejer jeg godt nok at droppe alt strikkeri!
Jamen se nu lige hvor løs vrangstrikken er flere steder (hullerne). Havde jeg været tennisspiller ville jeg havde kaldt det en virkelig dårlig baghånd :D



Under alle omstændigheder, så er de super nemme at strikke.
Jeg slog 68 master op på pind nr. 3 og strikkede perlestrik.
1. pind: ret, vrang, ret, vrang pinden ud.
Der efter ret over vrang, vrang over ret masker osv.
De færdige karklude har målene 28 x 28 cm. 
Jeg brugte Sandnes Garn, Mandarin petit, 100% bomuld der kan vaskes ved 60 grader.

Jeg lader selvfølgelig ikke være med at strikke - øvelse gør mester - og derfor kommer der snart et nyt indlæg med noget strikkeri .... ;-)




tirsdag den 21. februar 2012

Cath Kidston

Efter at have luret rundt omkring på flotte og inspirerende blogs, ser jeg, at pastelfarver i den grad er in, og mange af jer kreative blogindehavere kender også uden tvivl Cath Kidston, men for mig er hun et helt nyt bekendskab Ü

Hendes sy- og strikke opbevaring er da bare skøn!




Er man ikke så meget til pastelfarver, har hun også designet denne skønne taske til strikkepindene.


Hvis du har lyst til at se hvordan hun bor, så klik på billedet.


God tirsdag aften Ü

mandag den 20. februar 2012

Bøger 2012


Jeg har alle dage været en stor læsehest, og jeg kan slet ikke sove, hvis jeg ikke læser mindst 1/2 time.
Det er blandet hvad jeg læser, og ofte har jeg gang i to bøger af gangen Ü
For selv af holde rede på, hvilke bøger jeg får læst, vil jeg løbende opdatere denne liste.

Biografier
  • Block, Merrill Stefan: En fortælling om at glemme
  • Block, Merrill Stefan: Stormen udenfor
  • Hirdman, Yvonne: Den røde grevinde
  • Sabroe Peter: Fader vor
  • Stangerup, Helle: Bag skodderne
  • Terkelsen, Ulla: Vi kan sove i flyvemaskinen

Krimier
  • Olsson, Kristina: Tusindfryd
  • Staun, Susanne: Døderummet

Skønlitteratur
  • Holst, Anne-Vibeke: Undskyldningen
  • Rachman, Tom: De ufuldkomne
  • Valeur, Erik: Det syvende barn

Hvad med dig - er du en læsehest og hvis ja - hvilken genre læser du helst?



lørdag den 18. februar 2012

DIY: Tulipaner

Min kæreste har altid været super sød til at komme hjem med en buket blomster, men som billedet her under viser, er han ikke altid lige kritisk i sit valg. ...... De er jo nærmest allerede døde .... Snøft ....



Jeg er bestemt ikke vild med at afkorte blomster, (hvorfor jeg aldrig bliver blomsterbinder), men her måtte jeg være hård og kontant!
Alle blade blev fjernet, og tulipanhoveder med lille stilk blev sat i en sød lille vase.
På den måde blev det alligevel en smuk buket Ü
Samme fremgangsmåde er også tidligere brugt, når en ellers flot buket tulipaner begyndte at se kedelig ud.

Husk at skifte vand hver dag, og stil dem evt. køligt om natten Ü



Tak til Design Á la Camara

Se lige hvad jeg har modtaget af hende:



Efterfulgt af ordene: Held og lykke til jer - må vinden være med jer,  og jeres blogs blive fyldt med glæde, humor, smil og latter, nye læsere og en rigdom af kommentarer, der sparker til jeres bloggelyst. Jeg overlader nu têten til jer at finde, hver i sær 5 blogs med under 200 medlemmer, som I finder trænger til en opmuntring og påskønnelse.

Min blog er kun en uge gammel, så jeg er meget beæret over, at den allerede er blevet "opdaget" Ü

Det giver jo helt blod på tanden.



torsdag den 16. februar 2012

Søde eller kitchede æggebægre?

Jeg googlede efter masking tape på engelske hjemmesider, og faldt derfor over Liberty London 
Ud over de har nogle skønne liberty stoffer, så har de også alverdens andre ting.
F.eks. disse æggebægre .....


Prisen er £10.95/stk.
Var det noget?

Personligt vil jeg hellere have denne tekande


Jeg har en stor svaghed for alt der har med elefanter at gøre Ü



tirsdag den 14. februar 2012

Vinter i baghaven

Ifølge de lokale ejendomsmæglere, bor jeg midt i Danmarks smukkeste natur, og jeg er bestemt ikke uenig ;-)
Med hele seks søer i nærheden, hvor af 2 er få minutters gang fra vores hus, og een er 5 min. væk på cykel, og samtidig en masse skove her, der og alle vegne, føler jeg mig utrolig privilegeret.

Til sommer skulle man måske prøve at svømme over på den anden side ...

Tjah, her er det så de små sopper og bader - om små 4 mdr. ... Ü


Imellem træerne skal jeg om kort tid hamstre ramsløg igen.
Sæsonen starter vist omkring 1. marts - om vejret vil.

Uhhmmmm ramsløg - og sol. Glæder mig.


En anden sø ....

Kan du se ænderne?

Der er tryk på, så kulden skal være virkelig slem, før end det hele fryser til.

De stakkels ænder troede vi havde brød med - det havde vi ikke ....


mandag den 13. februar 2012

Flere meter Heart Design

Disse Heart Design bånd bestilte jeg for, efterhånden, en del år siden, og jeg kan ikke engang huske hvorfor ....
Mon ikke jeg havde planer om at være kreativ ;-)



lørdag den 11. februar 2012

Grand opening


Lad mig starte med at sige TAK til alle I kreative kvinder på Danske Indretningsblogs. Var det ikke for jer, ville denne blog ikke være en realitet!
Den sidste lille måned har jeg fulgt jeres enorme kreativitet og fantastiske billeder, hvilket har inspireret mig til, endelig, at kaste mig ud i projekt kreativ.

De sidste 14 dage har jeg indkøbt alverdens ting og sager (meget mere om det i kommende indlæg), der skal hjælpe mig i gang, og personligt glæder jeg mig vildt til at finde ud af, hvad jeg kan bruge tingene til ... Ü

Nu er bolden kastet - projekt kreativ er en realitet - jeg må hellere komme i gang Ü


mandag den 6. februar 2012

Kun kort tid igen Ü

Om kort tid slår jeg dørene op til mit kreative univers.
Du skal være velkommen til at tilmelde dig som fast læser Ü


Pssttt .... Give away på vej ;-)



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...